Psykolog Tanja Høj Jensen

Velkommen

Jeg er psykolog og henvender mig til dig, der oplever stress, angst, depression og/eller i det hele taget har brug for hjælp til at blive klogere på dig selv og finde nyt fodfæste i tilværelsen. 

Læs mere

Terapi og psykologisk rådgivning

Terapi og psykologisk rådgivning

Hvad er terapi og hvordan kan terapi hjælpe dig?

Læs mere

Mindfulness og stress

Mindfulness og stress

Hvis du savner stilhed, ro og nærvær i både krop og sind, så er mindfulnessmeditation måske noget for dig.

Læs mere

Vinteren er på vej

Går du i vinterhi?

Mærker du som vinteren rykker nærmere, at saft og kraft siver ud af dig, så du til sidst føler dig, som det nøgne træ ude midt på græsplænen, der står tyst og alene. Svajende i vinden med længsel efter endnu et forår.  Længsel efter sommerfuglenes blide berøringer, solens livgivende stråler og lyden af livlig fuglesang? Så læs med her.

 

Alting til sin tid

Jeg har et særligt barndomsminde, som jeg vil dele med dig. Når jeg kom besøg hos mine bedsteforældre sidst på eftermiddagen, fandt jeg dem altid siddende helt roligt og stille i hver deres lænestol i tusmørket. Nogen gange holdt de hinanden i hånden. Der var en helt særlig og nærmest andægtig stemning i rummet og jeg skulle selv blive voksen, før jeg for alvor forstod, hvad dette, med vor tids briller, specielle daglige ritual handlede om.

Min første impuls dengang var altid at italesætte, at ’de da ikke skulle sidde der i mørket’, for så at gå hen og tænde lyset – og måske også radioen eller tv’et. Som barn af en anden tid, så jeg overhovedet ikke rationalet i, at det kunne have nogen form for værdi at sidde dér med hinanden i tusmørket uden stimuli, fælles dialog eller aktivitet.  

 

Formålet med skumringstid

Mine bedsteforældre levede begge størstedelen af deres liv på landet. De var opvokset i en tid, hvor man som menneske lærte at tage afsked med dagen og omfavne skiftet mellem lys og mørke. Fordi det var nødvendigt. Fordi de ikke kunne underholde sig med tv, computer, smartphones, osv. De gearede derfor ned i skumringstiden og samlede kræfter til at gå i gang med døgnets næste del, som bestod af madlavning, andre huslige gøremål og social interaktion med familie eller venner. Mine bedsteforældre accepterede med andre ord døgnets naturlige rytme, som efterlader en tid til livlig aktivitet, en tid til eftertanke, kontemplation og væren og en tid til hvile og søvn.

I de lyse sommermåneder var der mere sprudlende, skabende og udadvendt aktivitet end hvile og i vinterhalvåret var der omvendt mindre gøren og mere laden. De integrerede på denne måde også naturens og årstidens rytme og uomgængelige vilkår i deres dagligdag - hver dag. Året rundt. I fuld accept af, at der er en tid til alting og at mørket og afskeden er en naturlig del af livet på samme måde som lys, mad, drikke og søvn er det. I accept af at vi som mennesker er en del af denne naturlige livsrytme – og at vi har brug for den. For at lade op og for at tage afsked med det der var, for at blive parate til at tage imod det der kommer. Stort som småt.

 

 Det moderne menneskes forhold til skumringstiden

Det siger sig selv, at livet i dag på mange måder er anderledes end det var på vores bedsteforældres tid, men gad vide om vores menneskelige behov er så anderledes end de var dengang? Skumringstiden er i dag ikke på samme måde et vilkår, men det kan måske være et aktivt tilvalg. Vi har udviklet alverdens metoder til at holde mørket, både i og omkring os, på afstand. Vi er ikke længere partout nødsagede til at være alene, omfavne stilheden og mørket og dermed også den afsked og det skifte som skumringstiden tidligere repræsenterede. Vores arbejdsliv tager også sjældent højde for årstidens skiften og der bliver krævet det samme af os, hvad enten kalenderen siger juli eller november.

Så hvad gør de mange, der bliver mærkbart påvirket af dette skifte – særligt fra sommerhalvår til vinterhalvår? De som oplever at overskuddet bliver mindre, appetitten og søvnbehovet større og lysten til udadvendt aktivitet mindre.

Nogen kører på i uændret tempo og nægter at acceptere, at hele deres system kører ned i gear og at de nogle måneder om året har et særligt behov for ro og hvile. Andre isolerer sig i skam og skyld over, at de ikke kan præstere det, de plejer. Fælles for de to grupper er følelsen af ikke at slå til og en dybfølt oplevelse af at være forkert og utilstrækkelig. Dette gør os naturligvis endnu mere triste og ensomme.

Måske handler disse strategier i høj grad om en kulturel tendens som anslår, at det vellykkede individ har uanede kræfter og overskud – uafhængigt af tid og sted. Måske handler det om, at have erfaringer med sig i rygsækken som resulterer i, at du for enhver pris ikke må slække på kontrollen, vise sårbarhed eller præstere mindre end perfekt til alle tider. Eller måske en blanding af begge. Eller måske vækker skiftet mellem årstiderne, som også i sig selv repræsenterer en afsked, en sorg i dig, som du har båret så længe, at du ikke længere helt er i stand til at identificere den. Du mærker blot, at du bliver så trist, tung, træt og modløs.

Kan du genkende dig selv i ét af disse 3 scenarier? Hvis du kan, så er der heldigvis hjælp at hente, for du behøver ikke at gå vejen alene. 

 

Gratis foredrag om unge, stress og præstationskultur.

Hvad er stress for en størrelse og hvorfor oplever så mange unge i dag, at de skal levere perfekte præstationer i alle livets henseender? Hvad kan du som ung selv stille op og hvad kan du som forælder eller pårørende gøre, hvis du har et ungt menneske inde på livet som mistrives og er tynget af stressymptomer? 

Se med her, hvor jeg giver mit bud på ovenstående:

Har du overvejet online-terapi?